Denne opskrift er den jeg bruger mest til mine kager. Super god og luftig og så smager den godt... Den bages i en springform og efter den er afkølet eller næste dag, deles den i 3 bunde.
Opskrift på Chokoladekage
225 g Blødt smør
410 g Sukker
3 tsk. vanilje-ekstrakt/essens
4 stk. Æg
95 g Self-raising mel (Self-raising mel laves af 150g hvedemel blandet med 1 tsk. bagepulver)
280 g Mel
1 ¾ Natron
90 g Kakao
350 ml. Kærnemælk
Tænd ovnen på 180 grader
Smør en form (ca. 25 cm) og drys den med mel.
Læg et stykke bagepapir der passer i bunden.
Smør, sukker og vanilje- ekstrakt/essens piskes godt.
Tilsæt æggene et af gangen – pisk godt efter hvert æg.
De tørre ingredienser blandes og sies.
Vendes i dejen skiftevis med kærnemælken.
Bages i ca. 1 time og 20 min. Tjek med en stegenål om kagen er færdig. Nålen skal være ren når kagen er færdig.
Afkøles minimum 5 minutter inden den tages ud af formen.
Kan holde sig i køleskabet i lufttæt opbevaring i en uge eller 2 måneder i fryseren.
Denne chokoladekage er godt til 3D kager. Den er uden chokolade og er en succes hos børn.
På denne side viser jeg, min hobby, som jeg har haft i et år nu. Jeg bager kager og dekorere dem til familien og venner.
tirsdag den 22. marts 2011
Ålegilde kage
Tom blev inviteret til Ålegilde hos nogle gode venner og han ville have en kage med.
Kagen består af chokoladekage og jordbær mousse. Smurt op med smørcreme og dekoreret med fondant. "Sandet" omkring kagen er rørsukker, det ligner jo ret meget.. ;o)

mandag den 14. marts 2011
Homer Simpson
Homer Simpson kage til min kære mand. Som Thor siger" Det er din ynglings tegnefilm, far!" Fødselsdag og Herremiddag, det var anledning til denne kage.
Kagen består af chokoladekage med Hyldeblomst og Hindbær mousse. Den er smurt op med Chokolade ganache og glasur.
Abonner på:
Opslag (Atom)